Dagrenovation fra erhverv
Dagrenovation (restaffald) er det affald, der er tilbage, når alt det affald, der kan genanvendes, farligt affald samt deponeringsegnet affald er sorteret fra. Som virksomhed i Middelfart Kommune kan I selv vælge, om I vil bruge den kommunale indsamlingsordning til restaffald, eller om I vil benytte en privat renovatør.
Hvem kan hente din virksomheds dagrenovation?
De overordnede betingelser for at benytte en privat renovatør er følgende:
- Husholdningslignende affald skal bortskaffes til forbrænding med højst 14 dages mellemrum.
- Renovatøren skal være registreret i affaldsregisteret som transportør/indsamler og råde over eget materiel.
- Affaldsproducenten skal på anmodning fremsende dokumentation for aftalen med renovatøren.
- Der skal være tilstrækkelig kapacitet, så overfyldning undgås og containeren/beholderen skal kunne lukkes helt tæt.
Hvis du ønsker at tilmelde din virksomhed til den kommunale ordning for dagrenovation, beder vi dig kontakte Affald & Genbrug på tlf. 8888 4850.
Deponeringsegnet erhvervsaffald
Hvad er deponeringsegnet affald?
Deponeringsegnet affald er fx: asbest, armeret glas og blød PVC.
Hvor skal deponeringsegnet affald afleveres?
Deponeringsegnet affald fra Middelfart Kommune skal afleveres på genbrugspladsen eller til Odense Nord Miljøcenter.
Prisen er afhængig af affaldstype og sorteringen.
Odense Nord Miljøcenter skal kontaktes inden aflevering af hensyn til sorteringskrav, deklarering m.v.
Odense Nord Miljøcenter kan kontaktes på telefon 6318 9000. Du kan læse mere om Odense Nordmiljøcenter på deres hjemmeside.
Affaldet skal transporteres af en transportører eller indsamler som er registreret i Affaldsregisteret.
Farligt erhvervsaffald
Sortering af farligt erhvervsaffald
Farligt affald er f.eks.: Spraydåser (uanset indhold), akkumulatorer, batterier, elpærer, lysstofrør, olie og oliefiltre, maling, lak, kemikalier, opløsningsmidler og gifte.
Farligt affald må ikke fortyndes eller blandes med andet affald eller andre typer farligt affald. Det skal sorteres fra og bortskaffes særskilt.
Opbevaring af farligt erhvervsaffald
Virksomheder er ansvarlige for, at det farlige affald er forsvarligt emballeret og opbevares, så der ikke sker forurening af luft, vand eller jord.
Flydende farligt affald, der er ikke-genanvendeligt, skal opbevares under tag, i egnede beholdere på tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal være indrettet så spild kan opsamles ved brud på den største beholder.
Bortskaffelse
Virksomheder i Middelfart Kommune har følgende muligheder for at bortskaffe deres farlige affald:
- Virksomhederne kan aflevere mindre mængder farligt affald på de kommunale genbrugspladser mod betaling af gebyr pr. læs pr. gang + et gebyr pr. kilo farligt affald. Virksomheden kan maks. aflevere op til 200 kg farligt affald om året på genbrugspladsen.
- Virksomheden kan lave aftale med transportører/indsamlere og behandlere af farligt affald. Ordningen gælder for alt farligt affald, der ikke afleveres på de kommunale genbrugspladser.
- Virksomheden (affaldsproducenten) skal benytte registrede transportørere/indsamlere af farligt affald og affaldet skal afleveres på et registreret behandlingsanlæg, som er miljøgodkendt til at behandle den pågældende affaldstype.
Affald fra olie/benzinudskillere med tilhørende sandfang
Virksomheder, som har affald fra olie- og benzinudskillere, skal tilmeldes den kommunale indsamlingsordning for olie- og benzinudskillere. Ordningen administreres af Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS)
Spørgsmål om ordningen kan rettes til Modtagestation Syddanmark I/S.
Hjemmeside: http://www.motas.dk
E-mail: mail@motas.dk eller tlf.: 7620 1300
Ansøg om fritagelse for deltagelse i tømningsordning for olie- og benzinudskillere samt sandfang
Det er muligt at søge fritagelse fra deltagelse i den kommunale tømningsordning, hvis man har en tømningsaftale med et privat firma.
Sådan gør du:
- Log ind med NemID
- Udfyld formularen
- Afsend ansøgningen
Klinisk risikoaffald
Virksomheder som producerer klinisk risikoaffald skal tilmeldes den kommunale indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Ordningen administeres af Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS)
Spørgsmål om ordningen kan rettes til Modtagestation Syddanmark I/S.
Hjemmeside: http://www.motas.dk
E-mail: mail@motas.dk eller tlf.: 7620 1300