Hvor tit bliver beholderne tømt?
Restaffald og madaffald tømmes hver uge i højsæsonen. Uden for sæson vil vi vurdere, om de skal tømmes hver 14. dag pga. mindre affaldsmængder.
Papir, metal og glas tømmes med forskellige intervaller alt efter de enkelte sommerhusområders størrelser, men oftest vil der være 4 uger mellem tømningerne. Dette kan også ændres udenfor sæson, hvor mængderne falder.
Hvordan får jeg affaldet hen til de fælles affaldspladser?
Vi anbefaler, at du som udgangspunkt går eller tager cyklen, men vi ved også, at enkelte sommerhuse får mere end 150-200 meter til nærmeste affaldsplads. Måske kan du tage affaldet med, når du skal ud og handle og på den måde minimere brug af bil.
Hvordan skal jeg aflevere de affaldstyper, I ikke henter ved de fælles affaldspladser?
Du skal stadig sortere affaldet til genanvendelse og aflevere det på en af vores genbrugspladser. Du finder genbrugspladserne her.
Hvordan får jeg flere grønne poser til mit madaffald?
Vi omdeler grønne poser til madaffald én gang om året i sommerhusområderne. Har du brug for poser inden, så kontakt os.
Hvad koster det at være tilsluttet de fælles affaldsstationer?
Se alle takster for at få hentet affald her.