Nye regler for håndtering og aflevering af asbest
Du kan aflevere 50 kg asbest om dagen på genbrugspladsen, og kun på pladsen i Middelfart (Nr Aaby mens Middelfart er lukket). Affaldet skal være dobbelt-emballeret i klar plast, uanset om det er støvende eller ikke støvende. Til gengæld kan du bestille afhentning af dit asbestaffald, hvis du har større mængder.
Støvende asbest
Støvende asbest skal afleveres dobbelt-emballeret i tætsluttende, klar plast.
Der er opstillet stativer med bigbags, hvor det støvende asbest skal afleveres.
Fra 1. januar 2024 kan du maks. aflevere 50 kg. om dagen på genbrugspladsen, og affaldet skal være pakket i dobbelt-emballeret klar plast.
Der kan ikke afleveres asbest på genbrugspladsen i Nr. Aaby. Fra 1. januar 2024, når henteordningen starter op, kan man heller ikke aflevere asbest i Køstrup eller Gelsted.
Husk at anmelde bygge- og anlægsaffald til Middelfart Kommune. Affaldet skal anmeldes på www.bygningsaffald.dk
Ikke-støvende asbest
Ikke-støvende asbest skal afleveres emballeret i tætsluttende, klar plast.
Der er opstillet stativer med bigbags, hvor det ikke-støvende asbest skal afleveres.
Fra 1. januar 2024 kan du kun aflevere 50 kg. om dagen, og det skal være dobbelt-emballeret i klar plast. Har du større mængder, kan du bestille afhentning på din adresse.
Der kan ikke afleveres asbest på genbrugspladsen i Nr. Aaby. fra 1. januar 2024 er det heller ikke muligt at aflevere asbest i Køstrup eller Gelsted.
Husk at anmelde bygge- og anlægsaffald til Middelfart Kommune. Affaldet skal anmeldes på www.bygningsaffald.dk
Sådan pakker du dit asbestaffald til genbrugspladsen
Hele asbest- og eternitplader skal pakkes i tætsluttende, klar plast. Støvende asbest som fx knækkede plader og stumper skal dobbeltemballeres i tætsluttende, klar plast. Fra 1. januar 2024 skal både hele plader og støvende asbest dobbelt-emballeres, hvis det afleveres på genbrugspladsen. Fra 1. januar 2024 kan du kun aflevere maks. 50 kg asbestaffald om dagen og kun på genbrugspladsen i Middelfart. Mens Middelfart Genbrugsplads er lukket på grund af ombygning, kan du i stedet benytte Nr. Aaby Genbrugsplads.
Bestille-ordning for private
Sådan gør du, hvis du som privatperson skal bestille afhentning af asbest:
1. Anmeld byggeaffaldet og afvent anvisning på www.bygningsaffald.dk
I anmeldelsen skal du vælge følgende:
- Behandling: ”Deponering”.
- Første modtager: ”Affald & Genbrug, Administrationen, Asbestordning Middelfart”.
- Transportør: ”Ukendt på nuværende tidspunkt”.
- Forventet afslutning: Under pkt. 1 i anmeldelsen: "Forventet afslutning" skal du regne med at der kan gå ca. 14 dage, inden asbestaffaldet hentes.
2. Køb bigbags på en af genbrugspladserne i kommunen. Der kan være ca. 30-35 tagplader i en bigbag, afhængig af størrelsen på pladerne.
3. Bestil afhentning via selvbetjeningen
- Log ind med dit MitID
- Tryk på piktogrammet med 'Bestil afhentning af asbest'
- Oplys mobilnummer og e-mail (bruges til advisering)
- Oplys løbenummer fra din byggeanmeldelse
- Oplys antal bigbags
- Beskriv hvor affaldet er placeret og upload evt. foto
- Send din bestilling
- Vi henter affaldet indenfor 14 dage og sender en besked, dagen før vi kommer
Bestille-ordning for erhvervsdrivende
Sådan gør du, hvis du som erhvervsdrivende skal bestille afhentning af asbest:
1. Anmeld byggeaffaldet og afvent anvisning af affaldet på: www.bygningsaffald.dk
I anmeldelsen skal du vælge følgende:
- Behandling: ”Deponering”.
- Første modtager: ”Affald & Genbrug, Administrationen, Asbestordning Middelfart”.
- Transportør: ”Ukendt på nuværende tidspunkt”.
2. Køb bigbags på en af genbrugspladserne i kommunen
3. Pak affaldet korrekt og bestil afhentning via selvbetjeningen
- Bekræft at dit affald er anvist
- Bekræft at affaldet er korrekt pakket
- Bekræft at du har placeret følgeseddel med løbenummer på hver bigbag
- Oplys dit CVR-nummer
- Oplys kontaktperson
- Oplys mobilnummer og e-mail (bruges til advisering)
- Oplys løbenummer fra din byggeanmeldelse
- Oplys antal bigbags
- Oplys hvilken adresse affaldet skal hentes på
- Beskriv hvor på adressen, affaldet er placeret og upload etv. foto
- Vælg hvordan du vil adviseres før afhentning
- Send din bestilling
- Vi henter affaldet indenfor 14 dage og sender en besked, dagen før vi kommer
Sådan køber du bigbags på genbrugspladsen
Du kan købe bigbags til asbest på alle genbrugspladserne. Sådan gør du:
- Sørg for at dit affald er anmeldt og anvist. Medbring kvitteringen på anvisningen
- Kontakt en genbrugsvejleder for køb af bigbag
- Private betaler via MobilePay
- Erhvervsdrivende betaler via system til nummerpladescanning (får tilsendt faktura)
- Du får udleveret en vejledning til at pakke dit asbestaffald
- Du får udleveret en følgeseddel pr. bigbag. Følgesedlen skal udfyldes med løbenummer og placeres i dokumentlommen på bigbag'en ved afhentning
- Hver bigbag må maksimalt veje 1000 kg. En bigbag kan indeholde ca. 30-35 eternittagplader
(En tagplade vejer ca. 18-20 kg. afhængig af størrelse) - Du kan returnere ubrugte bigbags til genbrugspladsen, så bliver de krediteret
Krav til placering af bigbags til afhentning
Sådan pakker du dit asbestaffald
Billede af korrekt placering | Beskrivelse |
---|---|
Placer asbestsækken på et plant underlag maks. 5 meter fra fast kørevej og med løfteøjerne vendt mod himlen. Der skal være 2 meter frirum rundt om asbestsækken og en frihøjde på min. 8 meter i forhold til f.eks. træer og lygtepæle. Den faste kørevej skal være min. 3,6 meter bred og 4 meter høj og være godkendt til en kranbil op til 32 ton. Sækken må ikke placeres under strømførende ledninger og kabler. |
|
Placer asbestaffaldet i bigbag’en. Husk at befugte og dobbeltemballere knækkede plader og stumper. |
|
Luk asbestsækken forsvarligt med de påsatte plastsnore, når sækken er fyldt. Løfteøjerne skal vende Bestil afhentning. |
Hvad koster bestille-ordningen?
Hvis du er erhvervsdrivende, finder du priser her: Priser erhverv
Hvis du er privatkunde, finder du priser her: Priser privat
Du kan returnere ubrugte bigbigs til genbrugspladsen, hvorefter du vil blive krediteret.
Fakta om asbest
Brugen af asbestholdige materialer er i dag forbudt, men materialerne har tidligere været anvendt i bl.a. byggebranchen. Byggematerialer med asbest findes i dag fortsat i eksisterende byggeri, der er opført i perioden, hvor de asbestholdige materialer blev anvendt. Asbestholdigt affald forekommer derfor ofte i forbindelse med nedrivning og renovering af byggeri og anlæg.
Ved håndtering af asbestholdigt affald kan der fremkomme støv indeholdende asbestfibre, der ved indånding kan forårsage alvorlige sygdomme som fx asbestose og kræft i lungerne.