Fritagelse for at betale for at få hentet affald
Hvis en ejendom er ubeboet, er det muligt at søge om fritagelse for at betale for at få hentet madaffald og restaffald samt genanvendeligt affald.
Der skal altid betales grundgebyr, med mindre grunden ikke er bebygget. Det vil sige, at så længe der er et hus på ejendommen, kan der ikke fritages for grundgebyret. Det skyldes, at grundgebyret dækker udgifter til fx genbrugsplads – som kan benyttes, hvis huset ønskes renoveret eller holdes i stand ved evt. salg.
Fritagelse for at betale grundgebyr
Er din grund ubebygget, kan du også søge om fritagelse for at betale grundgebyr.
Ansøg om fritagelse
Såfremt du søger, inden du flytter fra ejendommen, gælder fritagelsen fra fraflytningstidspunktet. Søger du, efter du er flyttet, gælder fritagelsen fra ansøgningstidspunktet.
Du ansøger om fritagelse i vores selvbetjening AffaldOnline.
Du skal:
- Hav MitID klar
- Oplys den adresse, det drejer sig om
Sådan gør du:
- Log ind med MitID
- Vælg den adresse, som du gerne vil søge om fritagelse på - er det første gang, du bruger AffaldOnline skal du søge adressen frem
- Vælg det menupunkt, der hedder 'Ansøgningsskema'
- Følg vejledningen