Haveaffald og kompost

Haveaffald er:

• Blade
• Græs
• Staude- og planteafklip
• Mindre grene og rødder
• Hækafklip
• Nedfaldsfrugt
• Ukrudt

Næsten alt haveaffald og dit grønne køkkenaffald, som fx frugt og grøntsager kan komposteres. Som udgangspunkt anbefaler vi dog, at du lægger dit køkkenaffald i de grønne poser og i beholderen til madaffald. På den måde bliver det udnyttet til biogas.

Ønsker du alligevel at kompostere dit køkkenaffald, skal du huske kun at kompostere ikke tilberedte madvarer, så du ikke tiltrækker rotter og andre skadedyr.

Den færdige kompost kan bruges mange steder i haven, hvor den forbedrer jordens kvalitet og giver planterne næring. Du skal regne med, at der kan gå et år, før du kan få færdig kompost, men du kan sætte skub i omsætningen. Ved findelt materiale foregår komposteringsprocessen hurtigere. Hug eller klip derfor tynde grene og seje plantestængler i stykker eller brug en kompostkværn inden kompostering. Du kan også forkorte kompostens omsætningstid, hvis du med jævne mellemrum blander indholdet rundt i beholderen.

Spred færdig kompost i et lag på 2-3 cm ud oven på jorden. Det skal helst være nogle uger før såning eller plantning, for komposten kan indeholde mere næring, end de spæde planter kan holde til. Du kan også vente med at sprede kompost, til afgrøderne er kommet op. Læg da et tyndt lag mellem rækkerne. Det kan være nødvendigt at supplere med anden gødning – gerne dyregødning. I alle bede og under buske kan du lægge et tyndt lag kompost oven på jorden. Det vil holde jorden fugtig og give planterne næring. Buske og træer behøver ikke nødvendigvis ekstra næring. Nogle blomster og grøntsager bryder sig ikke om kompost: F.eks. skal ært og latyrus ikke have kompost. Brug heller ikke kompost til surbundsplanter som f.eks. rododendron. De skal hellere have et tykt lag blade og let findelte grene hvert efterår.

Bjørneklo breder sig voldsomt og danner tætte bestande, som fortrænger hjemmehørende planter og dyr. Den er giftig at røre ved og kan gøre grønne områder utilgængelige for mennesker. Frøene fra blomsterskærmene sætter nye planter, og derfor skal afklippede blomsterskærme afleveres afleveres i containeren til rest efter sortering og ikke sammen med dit haveaffald.

Læs mere om, hvordan du bekæmper Bjørneklo.

Japansk pileurt er særdeles invasiv og kan ødelægge vandløb, fundamenter, dræn, afløb og lignende. Modsat bjørneklo er det hele planten, der kan spire igen fra små 1 cm rod- eller stængelfragmenter. Derfor skal hele planten afleveres i containeren til rest efter sortering.

Læs om, hvordan du bekæmper Japansk Pileurt på miljøstyrelsens hjemmeside.

Uanset om du bor i en byzone eller landzone, må du ikke brænde haveaffald af på egen grund. Du må dog brænde rent og tørt træ på særligt indrettede blåpladser - hyggebål til snobrød.

Tjek brandfareindekset og eventuelle afbrændingsforbud på www.brandfare.dk, hvor du også kan finde mere information og gode råd om bål.

Skt. Hans aften, d. 23. juni, må bålet indeholde haveaffald. Sørg for at undgå jord, friske blade og grene med, da det får bålet til at ose.

Vær altid opmærksom på vindretning og at vejrforholdene er egnede til afbrændingen. Ved hård vind (10,8-13,8 m/sek.) eller kraftigere vindstyrke er det forbudt at tænde bål. I perioder med tørke kan der være afbrændingsforbud – find mere information på www.brandfare.dk.  

Beredskabsstyrelsen anbefaler følgende afstandskrav for placering af Skt. Hans bål:

1) 30 m fra bygninger med hårdt tag – hvis der er jævn til frisk vind (5,5-10,7 m/sek.), skal afstanden fordobles i vindens retning.

2) 60 m fra letantændelige markafgrøder.

3) 200 m fra bygninger med letantændeligt tag (stråtækte huse og lign.).

4) 200 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation samt oplag af lign.

Du kan læse mere om etablering af Skt. Hans bål på Trekantbrands hjemmeside, hvor du også finder varsler om tørke, der kan føre til afbrændingsforbud.