Farligt affald - Miljøkassen
Se hvordan du bruger Miljøkassen, og hvordan du korrekt sorterer dit farlige affald.
Sådan bruger du Miljøkassen:
- Pak affaldet i original emballage eller påsæt et mærkat, der beskriver indholdet. Hvis du ikke kender indholdet, så skriv ”ukendt kemi”.
- Skru låg ordentligt på, og stil beholdere oprejst, så indholdet ikke løber ud.
- Læg gerne batterier og elpærer i hver sin klare pose.
- Du må ikke lægge skarpe og spidse genstande i Miljøkassen.
- Miljøkassen må maks. veje 4 kg.
- Fyld Miljøkassen helt op, før du stiller den ud til afhentning.
- Stil kun Miljøkassen frem, når den skal tømmes, så skraldemanden ikke går forgæves.
Luk Miljøkassens låg ordentligt.
- Stil ikke farligt affald ved siden af Miljøkassen.
- Miljøkassen bliver ombyttet, når din beholder til papir/plast tømmes.
- Hvis du bor et sted, hvor du ikke har egne beholdere, så tjek med din vicevært, hvor Miljøkassen står, og hvordan den bliver tømt.
- Hvis du er tilknyttet de fælles affaldsløsninger i Middelfart Midtby, skal du bestille afhentning af Miljøkassen i vores selvbetjening AffaldOnline.
- Miljøkassen kan også afleveres og byttes på genbrugspladsen i åbningstiden.
- Ved sommerhuse skal man selv bringe Miljøkassen til genbrugspladsen for ombytning